Knasende lækker Müsli

with 12 kommentarer

Min opskrift på müsli er super lækker, hvis jeg selv skal sige det.
Den er nem, sød, knasende og fyldt med kostfibre.
Den er ikke helt kcal let, men den er hjemmelavet, og det er det allerbedste 🙂
Müslien kan både bruges oven på yoghurt og andre morgenmadsprodukter, men den er også rigtig god som knasende topping, fx. ovenpå kage eller isdessert.

Skærmbillede 2016-03-14 kl. 15.10.34

Til 450g Müsli, skal du bruge:
– 2 spsk. kokosolie
– 1,5 spsk. honning
– 2 spsk. kakaopulver
– 4 dl. havregryn
– 1 dl. hørfrø
– 1 dl. kokosraspel
– 8 Valnødder (du kan også bruge andre nødder)
– 5 tørrede dadler
– 1 dl. rosiner

Skærmbillede 2016-03-14 kl. 14.54.35

Sådan gør du:

  1. Bland havregryn, hørfrø, kokos og kakaopulver i en skål.
  2. Hak valnødder og dadler fint.
  3. Varm kokosoile og honning op så det bliver flydende, på en stor stegepande med høj kant.
    Det må ikke boble/stege.
  4. Hæld havregrynblandingen op på panden, og rør det godt rundt i olien.
  5. Tilsæt Valnødder, dadler og rosiner.
  6. Lad det stege/varme i ca. 5 min, mens du røre i det og fordeler det rundt på panden.
  7. Kom det i en stor skål og lad det køle lidt af – kom det så i køleskabet (uden låg)
    Jo længere tid det står, jo mere knasende bliver det 🙂Skærmbillede 2016-03-14 kl. 15.11.21Velbekomme <3

 

Leave a Reply